27 juli 2008

Vores første rigtige Canada ferie

Vi skal endelig på en rigtig ferie i Canada. 19 dage skal vi afsted, fra d. 21. aug. Vores rute kommer til at se sådan ud.

Vi har fået bed and breakfast på alle dagene og en bil lejet. 2000 km skal der køres. Det svarer cirka til en tur fra Århus til Nordkapp. Vi har lejet en god solid amerikaner bil, den skal bare køre hele vejen for Ida er ikke den helt store bil mekaniker.

Vi kommer til at se en helt masse, det ender nok med at vi får brug for en ferie bagefter. Menuen kommer forhåbentlig til at se sådan ud:
  • Dinosaur fossiler og Badlands
  • Ride- og Vandreture i Rocky Mountains
  • River-rafting (Vi håber på at det bliver på Kicking Horse floden, bare fordi det er sådan et fedt navn)
  • Se vilde bjørne
  • Sejle kayak sammen med spækhuggere (Hvis jeg ellers kan få overtalt Ida)
  • Se den canadiske regnskov
  • Og ikke mindst se noget af det rigtige Canada. Toronto er af de fleste canadiere anset for at være storsnudet og arrogant. Og Ontario har ikke helt de samme natur-oplevelser som vest Canada.

13 juli 2008

Ny hjemmeside

Jeg blev træt af at betale 350,- om året for noget som egentlig burde være gratis. Så jeg har flyttet vores hjemmeside og email over til Google. Gratis og mere plads og gratis.

Forhåbentlig får vi skrevet mere og lagt flere billeder ud i fremtiden. Det har været lidt småt med indhold på vores side det seneste års tid.
Men nu har vi fået et nyt kamera, det burde hjælpe lidt på det.