13 september 2008

Victoria, BC

3. september – Koeretur til Victoria

Her til morgen gik snakken livligt henover køkkenbordet og vi kom ikke helt så tidligt af sted som vi ville. På vores B&B mødte vi Dean og Roger fra Vancouver. Vi fik lidt fif om hvad vi skulle se, når vi kom dertil.
Vi lagde lidt mere mærke til omgivelserne på turen tilbage til østkysten. Det hjælper når man ikke har solen i øjnene. Vi stoppede ved Cathedral Grove og så de gamle træer. Disse er "kun" omkring 800 år gamle så ikke så store som dem vi så på Meares Island. Det her var en lidt anden slags. De var alle enormt høje. Det ældste træ var 76 meter højt.

Vores frokost købte vi på et hyggeligt farmers marked. Vores plan var at finde et sted hvor vi kunne få lidt ro og fred fra trafikken og så spise der. Men det var ikke så nemt som man syns det skulle være. Vi endte med at spise i haven ved den næste B&B. Det var der såmænd heller ikke noget i vejen med. Vi gik en Lang tur gene Victoria. Jesper fandt ud af at de har en masse bryggerier i byen. Byen er forholdsvis lille og man kan gå til det meste. Der er mange gamle bygninger. Blandt andet British Columbias parlamentsbygning
Victoria er en by med en masse historie og turister. Vores B&B var i gåafstand fra downtown. Alle taxaerne i byen er hybrids. Det er ret cool. Til gengæld lyser de deres parlament op med 3300 lyspærer hver aften. Det ligner et tivoli og passer ikke helt ind.

4. september - Royal BC museum


Vi har nærmest fået vores helt egen lille lejlighed. Huset er fra sidst i 1800 tallet og vores værter Sharon og Mick har fyldt det op med billeder og antikviteter.
Vores første hele dag i Victoria vil vi bruge på Royal BC museum. Vi har hørt rigtigt meget om det så det skal nok blive godt. Vi var tidligt oppe og var også nogle af de første på museet. Hele den ene del er ting og sager fra Indianerne. Der var rigtig mange flotte ting og udstillingerne var flot sat op. Der var ikke så meget baggrundsstof og ved mange af tingene var vi glade før at Joselyn (indianerpigen med kanoen) havde fortalt os så meget. Der var en lang og med interessant artikel. Det var forskellige uddrag fra en avis i 1862. Det foregik over ca. 2-3 måneder og det handlede om indianerne, der blev syge og døde af skoldkopper. Ca. 20 000 ud af 80 000 indianere på vestkysten døde alene af skoldkopper over denne periode. Der var på dette tidspunkt en eller anden form før vaccine. Men indianerne, der aldrig havde haft sygdomme værre end forkølelser troede på at de kunne blive kureret ved heksekunst og danse hvor det "onde" blev jaget væk. Det blev heller ikke bedre af, at de passede og behandlede deres syge og døde, som de altid havde gjort.

Anden del af museet var historie om British Columbia, naturen og dyrene i Provinsen. Der var også en særudstilling om indvandring i anledning af BC's 150 års fødselsdag. Her fandt vi ud af at kvinder fik stemmeret næsten 40 år før indianerne.
Museet var interessant og bestemt turen værd, men det var på mange punkter ikke så uddybende som det kunne have været.

5. september - Buchards Gardens

Her faldt vi i den helt store turistfælde og vi er ikke stolte af det. Vi havde nok en lidt anden forventning til haverne, men det var bare en stor have. Det var de samme blomster og planter der gik igen over det meste af haven. Det kostede en formue at komme ind. Og vi var begge enige om at det ikke var prisen værd.
Haven lå lidt udenfor Victoria, så vi blev i området og kørte til en lille by der hedder Sidney. Byen specialiserer sig i bøger og vi fandt begge nogle vi ku li. Tilbage i Victoria gik vi en tur i Beacon Hill Park. De har verdens næsthøjeste totempæl. Den var den højeste, da den blev rejst. Indtil videre har vi ikke fundet ud af hvor høj den er. Men den er høj.
Forresten så er Victoria den by, hvor alle gamle mennesker tager hen for at besøge deres forældre. Det var der engang en fyr der sagde og vi kan kun give ham ret.

Ingen kommentarer: