02 juni 2011

Dag 4 - Magens Bay

Lørdag var endnu en smuk dag. Efter den aktive fredag skulle der slappes af. Vi kørte op til "Drakes seat", der er et flot udkigspunkt. Det er næsten det højeste punkt på St. Thomas. Det var meget flot og det føltes som at stå mit i et postkort. Herefter fortsatte vi turen ned ad kringlede veje til Magens bay, der er en af verdens flotteste strande. Og vi må indrømme at det er en meget lækker strand. Der var ikke mange mennesker . Sandet var fint hvidt og vandet turkisblå. Der var lidt palmer så vi kunne sidde i skyggen og spise vores sandwich. August var stadig ikke helt fjollet med vandet så han nøjedes med at grave i sandet.

Efter et par timer kørte vi videre til noget der hed Tomlet Garden hvor vi mente der skulle være lidt lokale kunstnere. Det var i hvert fald hvad vores guidebøger fortalte os, men der var meget stille. En af de krejlere vi så mente alle havde boder ved karnevallet i Charlotte Amalie. Så vi pakkede sammen og kørte mod Charlotte Amalie. Vi gik en tur langs vandet fra Havensight til byen, men kun for at finde det hele lukket. Vi fandt aldrig ud af hvornår det hele skulle starte!

Lørdag aften var vores sidste på St. Thomas så vi spiste fint på Mim's den stod på specialiten hummer i kokossauce. Vi sad på en åben terrasse ud til stranden.

Ingen kommentarer: