Endnu engang tidligt op. Så skulle der tjeckes ud og bilen skulle afleveres. Det var lige med at huske, hvor det var. Udlejningsfirmaet kørte os ned til Seaborne Airlines. Her kan man tale om lokalt firma. Vi vidste det var småt.... meeen. Igen er alt åbent, man checker ind ude i det fri. Bare sådan en slags overdækket terasse. Der gik tog høns rundt, hvor vi ventede. Alt blev vejet og vi skulle oplyse vores egen vægt for at vi kunne blive fordelt rigtigt i vandflyveren. Vi var der 9.45 og var de første til at checke ind til flyet kl 11.
Kl. 10.45 blev "gaten" (læs ulåst gitter) åbnet og vi kunne sætte os ud i nogle havestole under en pavilion. Her blev vores navn og plads råbt op efterfulgt af sædenummer og vi kunne gå ud til flyet, hvor kaptajnen og andenpiloten tog imod os. En ung fyr lastede bagagen bagi, mens vi gik ombord. Der var plads til 14 passagerer i alt. Det var meget småt og man måtte ikke have nogen håndbagage med. Andenpiloten vente sig lige halvt rundt og sagde hvordan sikkerhedsprocedurerne var og så var vi afsted. Hele turen tog nok 25 minutter. Til trods for rigtig meget larm faldt August faldt I søvn.
I Christinstted blev vi modtaget af en ældre herre, der havde en bil klar til os. Vi fik et kort og lidt instruktioner og så afsted. Første og største forhindring blev triatleter. Vi vidste godt på forhånd at det årlige triatlon blev afholdt på denne dag, men vi regnede ikke med at vi ligefrem ville blive omringet af dem. Der var kun en vej ned mod vores hotel og den var med i ruten, så vi måtte pænt vente og fordrive tiden med lidt indkøb og frokost. Det begyndte at småregne lidt og da vi ankom til hotellet var det blevet rigtigt dårligt vejr.
Vi tjeckede ind på Tamarrind Reef Hotel. Der var meget sikkerhed for at komme ind på hotellets område, så vi blev lidt nervøse for, hvad det var vi havnet i. Det var et pænt værelse med en lille terasse direkte ud til stranden. Stranden var ikke rigtig til at bade i da det gik direkte ud i et koralrev.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar