16 maj 2011

På ferie i Vestindien

Dag 1 - Ankomst

Så blev det endelig onsdag.... Efter et par timers søvn stod vi op kl. 2 om natten for at kunne flyve ud af Toronto kl. 6.00. De Vestindiske øer er amerikansk teritorie så man skal igennem ALLE toldprocedurer. Vi ankom kl. 14.30 på St. Thomas. Turen gik godt, vi havde en mellemlanding i Miami og på den sidste del af turen sov August fra start til slut. Det gjorde det lidt nemmere for han vil gerne ud og se det hele. Landingsbanen på St. Thomas er bygget ud i vandet så det så ud som om vi ville lande på vandet. Den var så smal at selv efter vi var landet kunne man kun se vand.

Lufthavnen var meget lille og helt åben. Skrankerne til check ind stod kun under et halvtag. Der var for en gangs skyld ingen aircondition, men det gjorde ingenting for der var en dejlig frisk brise. luften var varm, men tør så det var ikke ubehageligt.

Vi blev hentet af biludlejningsfirmaet. De kørte os til deres kontor, hvor vi skrev papirerne under. Her fik vi en forsmag på korrekt kørselsetikette. En bus svingede ud lige foran os. Der er venstrekørsel, men bilerne er indrettet til højrekørsel. Man skulle lige vende sig til det.

Vores lettere misbrugte Corolla havde skrammer hele vejen rundt og da Jesper ville starte bilen, skete der ingenting. De vidste godt, at de ikke havde spændt polerne på batteriet. Det blev lige spændt efter og så kunne vi tage afsted. Der var flere knapper på instrumentbrættet der lyste rødt men det tog vi ikke så tungt. Bremser og horn virkede!

Da vi ankom onsdag eftermiddag lå der 5 krydstogtskibe i havnen. De var kæmpestore. De sejlede omkring kl 18.00 og så da lukkede byen også. Det er tydeligt at det meste bliver planlagt for alle krydstogtsturisterne. På øerne kan amerikanerne handle skattefrit saa der er den ene smykkeforretning efter den anden. Der er stor omsætning i luksusvarer og alkohol.

Første aften gik strømmen. Vi var lige kommet tilbage til hotellet og var bare rigtig glade for at vi ikke skulle finde vej i bælgragende moerke. Det kom tilbage efter 45 minutter så det var ikke så slemt. Det er åbenbart normalt, men det skete kun den ene gang for os.

Af dyreliv så vi den første dag en masse høns, en død liguan paa vejen og en enkelt kolibri i haven. Høns, haner og kyllinger går løst rundt. Det virker ikke som om de hører til nogen steder.

Vi bor i Charlotte Amalie, halvvejs oppe på et lille bjerg. Vi har en fantastisk udsigt ud over byen og havnen. Hovedvejene er fine, men sidevejene er sindsygt smalle og kringlede. Man skal helt ud i rabatten, hvis der kommer modkørende. Vi lagde mærke til at de fleste havde sidespejlene klappet ind.
Folk dytter konstant for at advare når de kommer om hjørnet. Der er intet fortov, kun en rende til regnvandet.

Vores værelse er fint. Ingen luksus, men rent og pænt. Det er et lille "hotel" med kun 12 værelser. Det er ejet af et amerikansk par, der bare nyder og gå og sniksnakke lidt med alle.

Vi handlede i det lokale Supermaked Pueblo. Priserne er noget hoejere end hvad man er vant til, men alt bliver ogsaa sejlet til. Selvom de selv avler noget af deres frugt er det stadig dyrt. Indkøbsvognene var meget slidte og de saa ud som om de var samlet fra flere forskellige forretninger. Da vi kom hen til kassen kunne vognen ikke gå igennem på grund af bredden og vi måtte køre hele vejen udenom efter at vi havde fået alle varerne op på båndet.

29 marts 2011

De sidste par uger er en ny verden aabnet op for August. Han er blevet mobil. Han kravler ikke rigtigt, men han skoejter rundt paa numsen.
Vores gulve er saa glatte at han kan sidde op og hive sig frem. Og det gaar ret staerkt. Han gaar i alle skabe, hylder, poser, under sengen, under sofaen… Det eneste der ikke er lykkedes ham endnu er at fange Juno.

Og det skal vi lige vende os til. DVD'en er blevet rykket ned, skraldespande er forsvarligt laast af og guitaren er pakket vaek.

Det giver ogsaa nogen knubs. For han vil konstant rejse sig op, men balancen er der ikke endnu. Men er meget ihaerdig.

Den ene gang i moedregruppen skubbede han sig hen til en af pigerne, tog hendes lyseroede sut og tog den i munden. Uden toeven. Hun synes det var sjovt.

From Jan-Feb 2011

Og han har faaet hans foerste oel. En Guinness. Eller det vil sige han haeldte den lille bundslat der var tilbage ud over sig selv. Men nok til at han stank af vaertshus.

From Jan-Feb 2011

Men det er haardt at vaere lille mand og aktiv hele dagen. Efter han er blevet mobil er han stortset igen hele tiden. Det bliver man jo sulten af og han spiser alt vi stiller foran ham. I weekenden var paa indisk restaurant og det gled ogsaa ned.

Her til aften tag han de spaede kravle skridt. Vi har haft et vaeddemaal koerende og Ida har nu vundet. Hun sagde d. 27. marts og jeg sagde 3. april.

14 februar 2011

Den foerste tand

Sidste uge var August en storrere udfordring end normalt. Han har faaet den foerste tand. Vi maa ikke se den, men vi kan maerke den. Det er gaaet lidt ud over nattesoevnen, som i forvejen ikke var noget at prale af....

Roen er saa smaat ved at vaere forbi. I soendags kravlede han de foerste meter. Eller dvs. skubbe sig bagud med haenderne. Men saa godt som kravle er det vel.

August er ogsaa blevet god til at vende sig om maven, han goer det naemest saa snart at vi ligger ham ryggen. Problemet er bare at han har glemt, hvordan han kommer tilbage igen.

Som i kan se paa billederne er han helt fjollet med min guitar. Naar han gaar rundt, dvs vi holder ham, ja saa gaar han lige hen til guitaren. Uden toeven. Men han noejes med at oeve akkorder, altsaa greb om guitaren, der bliver ikke slaaet paa strengene endnu.

From Januar 2011

Han er ogsaa ved at blive lidt langhaaret, det minder en del om farfar's garn i halvfjerdserne.

09 januar 2011

Julen 2010

God Jul og Godt Nytaar til jer alle sammen.

Vi kom godt hjem og hverdagen er saa smaat begyndt igen. Ida skal vende sig til at gaa derhjemme og jeg skal vende mig til at skulle op kl. 6... 
Vi holder forsinket Julefrokost for venner herovre naeste weekend, saa der er allerede noget at se frem til.

Vi fik i vanlig stil taget alt for mange billeder i Julen. 









Og et lille juleklip...


Genvej til alle vores billeder fra Julen

12 december 2010

August, naesten 6 mdr gammel

Ja det er lidt cliche... men hvor gaar tiden dog hurtigt.
Naeste uge er August et halvt aar gammel. Der sker noget hele tiden. Han er begyndt at sidde selv og er ogsaa rullet fra ryggen til maven. Han snakker ogsaa helt vildt. Vi ved ikke helt hvad han mener, men vi giver ham som regel ret.
Vi glaeder os alle sammen til at skulle til Danmark og holde jul. Det bliver dejligt at vise ham frem til jer alle sammen.
Inden da skal vi som vi plejer holde julefrokost herovre paa god dansk maner. Det er foerste gang at der ogsaa er smaa boern med. Hele tre stykker under 7 mdr.
Jeg er efterhaanden ved at indse at alt tager noget laengere tid med saadan en lille en. Det tager min. 30 min. at komme ud af doeren med alle de ting man skal huske. Det er uanset hvad man skal og hvor man skal hen!
Der er ogsaa friske billeder. Se flere under "August 5 mdr" laengere nede paa siden


13 oktober 2010

Flere billeder

Der gaar naesten ikke en dag, hvor vi ikke tager flere billeder af August. Jeg har lagt de bedste op.

From August 4. mdr

Nu har han stortset tabt alt haaret, der er lige en lille kant rundt i nakken.
Men en manke er paa vej og den ser noget lysere ud.

Idag var Ida og August med subway'en. Ida havde ham i baereselen saa han kunne foelge med. Han var glad for turen og hans gode humoer smittede af paa de andre passagerer. Han kan sagtens underholde en hel kupe.

26 september 2010

August, nu 14 uger gammel

Man kan godt maerke at han ikke laengere er en lille baby. Nu er han en stor baby. Han snakker, pludrer og griner. Og bleerne er efterhaanden af en anseelig stoerrelse.

August har efterhaanden tabt alt det moerke haar og naaet nyt lyst er saa smaat ved at komme frem.

En milepael blev sat den anden dag, August rullede fra maven til ryggen. Se selv:



Og vi faar jo ogsaa taget et hav af billeder....
Der er flere her

From August 3. mdr